Online handelsbetingelser

I SOCO Dollies webshop er det muligt at bestille og købe et omfattende produktprogram som kan bruges alle steder hvor varer skal flyttes eller opbevares på en smart og fleksibel måde. Tralle, hund, rullevogn, dolly eller rammevogn – uanset navn har de små praktiske vogne mange anvendelsesmuligheder.

Adgang som gæst uden registeret online konto
Du kan altid besøge SOCO Dollies webshop som gæst uden registeret online konto.

Onlinekonto og brugerregistrering
For at få fuld adgang til alle produktinformationer, funktioner og handelsmuligheder i SOCO Dollies webshop skal du oprette dig som bruger. Når du har oprettet dig som bruger, får du straks login og password til sitet, og du kan vælge produkter, gemme huskelister og sende forespørgsler.

Du bliver herefter snarest muligt oprettet som kunde, og vi sender dig en mail, når du kan handle i vores webshop som registeret bruger.

Kundeservice
SOCO Dollies kundeservice har åben kl. 8.00-16.00 mandag-torsdag og kl. 8.00-15.30 fredag på telefon +45 43 52 55 66.

Vareudlevering
Du kan hente dine varer mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00 på nedenstående adresse:

SOCO SYSTEM A/S
Helgeshøj Allé 16 D
2630 Taastrup

Vi giver besked, når din ordre er klar til afhentning.

Priser og moms
Priser er opgivet uden moms. Der vil blive beregnet moms på et køb i forbindelse med tjek ud/ betaling.

Ekspeditionsgebyr
For ekspedition af ordrer under kr. 500 pålægger SOCO SYSTEM et ekspeditionsgebyr på kr. 100.

Levering / fragt
Priser er som udgangspunkt angivet ab fabrik fra SOCO SYSTEM i Taastrup/Danmark. For nogle produkter og bestillingsstørrelser vises online fragttilbud, som kan bruge i forbindelse med bestillingen. Alternativt kan SOCO SYSTEMs shippingafdeling tage kontakt til dig for at arrangere den mest relevante fragt af din bestilling.

Leveringstider
Vejledende generelle leveringstider for forskellige SOCO Dollies produkter og reservedele findes som oversigt i separat menupunkt. Den specifikke leveringsdato for en ordre fremgår af ordrebekræftelsen.

Online handelsprocedure

A) En bestilling på SOCO Dollies webshop bekræftes med kvittering, der vises online samt sendes til din mail.

B) Bestilling bekræftes efterfølgende med ordrebekræftelse, der omfatter den samlede ordrespecifikation inkl. leveringsdato, leveringsform og betaling.

C) Ordre faktureres som udgangspunkt ved afsluttet levering.

Betaling
Betaling, for ordrer der er bestilt online ved anvendelse af kreditkort, trækkes ved levering, og ellers følger betaling de muligheder og vilkår, der er stillet til rådighed på din kundekonto.

Salg til virksomheder:
Kortbetaling eller på faktura. Ret til forudbetaling forbeholdes.

Sidste rettidige indbetalingsdato ved faktura er 30 dage netto efter fakturadato.

Såfremt betaling ikke sker inden sidste rettidige indbetalingsdato, påløber der renter på 1,75 % per påbegyndt måned.

Bankforbindelse:

Danmark:

Danske Bank

Reg.nr.: 4316 Konto nr.: 2210408870

IBAN: DK3030 0022 1040 8870 BIC/SWIFT: DABADKKK

Salg til private:
Salg til private foregår udelukkende med kortbetaling.

Vi gør opmærksom på, at vi sender med kurér i Danmark, som leverer i tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage. Levering uden kvittering (stilles i carport mv.) sker på egen risiko.

Sikker betaling
I forbindelse med betaling med betalingskort bruges en sikker krypteret metode (SSL Kryptering) gennem et godkendt webshopsystem, så alle betalingsdata kun sendes via en sikker linje, og de bliver ikke gemt hos SOCO SYSTEM.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Alle ordrer via SOCO Dollies webshop bekræftes med udgangspunkt i SOCO SYSTEMs Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Ved modtagelse af din bestilling
Tjek altid indholdet med det samme. Kontroller, at de modtagne varer stemmer overens med det bestilte. Eventuelle mangler eller fejl i leveringen skal meddeles SOCO SYSTEM via mail omgående og senest 2 dage efter modtagelsen. Skader, der er sket under transport, skal ligeledes omgående anmeldes via mail. Anmeldelser om transportskader, der angives senere end 2 dage efter, du har modtaget din bestilling, accepteres ikke.

Hvis emballagen er brudt ved modtagelsen eller bærer præg af skade, bør du nægte modtagelse eller sikre dig, at der ikke mangler dele af ordren, inden du kvitterer for modtagelse. Det er meget vigtigt, at du sikrer dig, at der ikke er synlige tegn på skader eller mangler af indholdet, inden du kvitterer for modtagelsen. Det er til enhver tid kundens ansvar at kunne bevise en eventuel transportskade eller mangler, der var til stede ved modtagelsen.

Garanti og reklamation
SOCO SYSTEM forpligter sig til, indenfor en 1-årig periode, at afhjælpe alle fejl og mangler, der skyldes fejlagtig konstruktion, fejl i materialer eller mangelfuld udførelse ved daglig drift på max. 8 timer.

Se betingelser under Reklamationsret i almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Fortrydelsesret
Varer, som sælges af SOCO SYSTEM, er bestillingsvarer. Ved bestilling af disse varer giver du dit samtykke til, at SOCO SYSTEM påbegynder fremstillingen af varerne på tidspunktet for SOCO SYSTEMs bekræftelse af ordren overfor dig, og der er derved indgået en bindende aftale, og en fortrydelsesret er derfor bortfaldet. Herudover er ordren dækket af punktet omkring annullering i SOCO SYSTEMs Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Forbehold
Vi tager forbehold for prisfejl, tastefejl, udsolgte varer og force majeure.

Persondatapolitik
Ved bestilling skal du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse oplysninger skal bruges til levering af din ordre samt til fremsendelse af ordrebekræftelse og leveringsstatus. Personlige oplysninger, der registreres på SOCO SYSTEMs online platform, bliver på intet tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer sendes eller opbevares ikke krypteret, men bliver opbevaret på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos SOCO SYSTEM A/S.

Ansvarsfraskrivelse
SOCO SYSTEM A/S afgiver hverken løfter eller udsteder garanti eller erklæring vedrørende korrektheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af hjemmesidens indhold og fralægger sig endvidere udtrykkeligt ethvert ansvar for fejl og mangler ved hjemmesidens indhold.

SOCO SYSTEM A/S pådrager sig intet ansvar i forbindelse med eventuelle direkte, indirekte eller lovfæstede erstatninger, omfattende men ikke begrænset til ansvar i forbindelse med krænkelse af tredjemands rettigheder, titel, salgbarhed, formålsegnethed samt eventuelle viraforekomster, der måtte følge af adgang til eller anvendelse af indholdet af denne hjemmeside eller af hjemmesidens hyperlinks samt øvrige internetkilder.